Hvis dine børn også elsker at bage og pynte fine kager, så er denne opskrift på sandkage med jordbær et must bake. Her kan de yngste i familien få lov til at udfolde sig, når det kommer til glasur, farve, form og krymmel. Nanna fra bloggen SuperPrinsessen har en datter på 9 år som, i anledning af Valentines Day, har ladet sig inspirere af et tøset romantisk look. Og i en hjerteform er det den perfekte romantiske overraskelse til dem du holder af.
Ingredienser
250 g margarine
150 g sukker
4 æg
250 g mel (Schär Mix C hvis du vil bage glutenfri)
1 tsk bagepulver
200 g marmelade (her er brugt jordbær)
Fremgangsmåde
Pisk sukker og margarine til en let og luftig masse
Pisk æggene i et ad gangen
Tilsæt mel og bagepulver
Vend marmeladen i dejen
Bages ved 175 grader. Tiden afhænger af formen, men ca. 20-30 minutter.