Denne kage går også under navnet Black Magic og det er der altså en helt særlig grund til: Chokoladesmagen er nemlig fuldkommen magisk! Kagen er derudover fyldt med en lækker chokolademousse, der spiller supergodt sammen med chokoladen og de friske bær, som kagen dekoreres med.
Så tag de løse bukser på og inviter en gæst eller tre, for det er altså noget af en chokoladebombe, som nydes bedst i godt selskab. Og så gør det jo ikke noget, at kagen også er pæn at se på 😉

Ingredienser
Kagen
- 4,5 dl hvedemel
- 5 dl sukker
- 2 dl kakao
- 2 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 2,5 dl færdiglavet og afkølet kaffe
- 2,5 dl mælk
- 1,25 dl smagsneutral olie
Chokolademousse
- 5 dl piskefløde
- 2 dl sukker
- 2 dl kakao
- 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Tænd oven på 175 grader alm. ovn
- Bland først alle de tørre ingredienser sammen
- Tilsæt derefter resten af ingredienserne
- Pisk design godt. Den er noget tynd, så brug gerne lidt ekstra tid
- Kom bagepapir i en springform. Hæld delen i
- Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40-50 minutter
- Afkøl kagen på en rist
- Når kagen er HELT afkølet, skæres den over, så du nu har to lag kage. Til dette kan du med fordel bruge tandtråd, så kagen bliver skåret helt præcist
- Nu skal moussen laves. Hæld fløden i en skål. Tilsæt sukker, kakao og vanillesukker. Pisk det sammen til en kraftig mousse
- Smør moussen på begge lag kage, saml kagen og stil den i køleskabet
- Dekorer kagen med friske bær og chokolade. Kun fantasien sætter grænser
Kagen kan sagtens erstatte den klassiske lagkage til en fødselsdag. Jeg har i hvert fald kun fået ros, når jeg har serveret den – både for kagens flotte udseende og smag.
Velbekomme!
Tip
Kagen smager bedst, når den har stået 1-2 døgn i køleskabet, hvor den har fået tid til at “sætte sig” helt. Du kan med fordel vente med at dekorere kagen til et par timer før, den skal spises. På denne måde holdes bærerne friske og chokoladen bliver ikke “våd”.
Hvis denne kage kage slal bages i en bradepande ville du så bare lave dobbeltportion eller? 🙂
Nej, jeg har lavet den i en springform med stor succes. Du kan eventuelt bare øge bagetiden en smule 🙂
Hej.
Du skriver at man sagtens kan sætte kagen i køleskabet, men er kagen lagt sammen med mousse. Eller er det kun kagen?
Så man fylder mousse i den dag man skal bruge kagen??🙂
Det bestemmer du selv 🙂 Jeg har gjort begge dele med succes.
Jeg skal lave kagen på søndag, og står og skal skrive ned hvad jeg skal bruge. Når du skriver kakao, er det så det kraftige, usødet kakao pulver, – flydende kakao eller nesquik???
Det der bliver kaldt mousse er det “bare” fløde med vanilje, sukker og cacao, som bliver piske til en flødeskum?
Er ikke sikker på min besked gik igennem sidst, så jeg prøver lige igen. Når du skriver Kakao, er det så kakao I flydende form, f. Eks. Mathilde kakao, eller er det tør usødet bittert kakao?
Beklager det sene svar. Det er kakaopulver, men ikke den søde slags. Du kan købe det i de fleste supermarkeder, hvor det ofte står sammen med mel osv. 🙂
Håber din kage blev god!
Hej jeg skal lave kagen i morgen aften. 1 døgn før den skal spises. Dog skal den laves i en bradepande som hel kage og derefter skæres ud til en form. Hvor længe tror du den skal have den er jo ik så høj?
Min kage var helt flydende indeni efter 50 min på almindelig ovn. Så jeg måtte tænde for varmluften og give den 20-25 Min mere. Hvor stor en springform bruger du? Tænker min måske var for lille.
Vh Ditte
Hvilken str springform bruger du? 🤔 min kage er nemlig også flydende efter 50 min i ovn.
Hej
Hvilken str springform bruger du
Min kage er nemlig også meget flydende efter 50 min i ovn 🤨
Ja efter 45 min var den endnu ikke færdig og efter 1 1/2 time var den kun lige præcis bagt turde ikke give den mere så nu må jeg håbe det er nok. Skønt den var blød imorgen 🙁
Hej
Jeg vil rigtig gerne lave denne kage til min mor, men hun kan ikke lide kaffe. Så jeg ville hører om den smager lidt af kaffe, eller om man overhovedet ikke lægger mærke til at der er kaffe i den? 🙂
Den samme opskrift findes også i alletiders kogebog. Her anbefales en bradepande på 30×40..og ikke som her en springform. Måske det er derfor bagetiden her er for kort?
Kan man fryse kagen uden pynt🤔
Fik du prøvet at frysen kagen (med creme, uden pynt)?
Succes? 🙂