Hjemme hos Camilla er disse romkugler et stort hit. De er så nemme og hurtige at lave, at hendes datter på 3 år, næsten selv kan lave dem. Så hiv ungerne med i køkkenet og gå i gang med disse romkugler, der passer perfekt til de små køkkenhjælpere.
Romkuglerne kan pyntes med lige den krymmel eller pynt, du ønsker. Hjemme hos Camilla, der har bloggen Camamamilla bruger de gerne forskellige farver, krymmel, kokosmel eller små chokoladenibs.
Det er da også denne del, hvor kuglerne skal rulles i toppingen, som Camillas datter elsker.

Camilla har erfaret at den helt billige købe-rulle fungerer akkurat lige så godt, som en hjemmelavet eller dyr udgave. Derfor kan man her sagtens tillade sig at springe over, hvor gærdet er lavest. Lige her i hendes blogindlæg kan du læse, hvilke andre ingredienser, Camilla bruger i sine romkugler.
Husk, at opbevare romkuglerne på køl. De bliver nemlig bedst, hvis de når at stå minimum et par timer på køl, inden de skal spises. Dermed kan dejen faktisk også laves dagen før.
Bon appetit!